Vi byder velkommen til efterfødselshold.

Se her.

Them Hallerne byder velkommen til babyer, barnevogne og mødre på barsel på vores nye efterfødselshold.

Mandage og torsdag kl. 10:00. – 11:00.
første gang mandag den 9. januar 2017.

Træningen har fokus på genoptræning af bækkenbund, styrke af mave, ryg, skuldre og nakke samt opstramning af kroppen.
Timen vil være bygget op omkring en blanding af puls og styrke med redskaber som stepbænke, små håndvægte, elastikker og corebolde. Alle kan deltage og der kræves ingen forkundskaber med styrketræning.

Træningen foregår i vores multihal, hvor barnevogne kan parkeres udenfor eller i vores forhal. Babyerne vil være en naturlig del af holdet, og træningen foregår naturligvis på de præmisser.

Der forefindes mikroovn i hallen, gode forhold for omklædning – også med pusleborde, og der er mulighed for at amme sit barn i fred og ro. Vores cafe er åben, så der også er mulighed for at købe frokost eller hygge sig med en kop kaffe efter træning.

Tilmelding sker ved at henvende sig telefonisk på 33 15 15 16, eller du kan møde op til en gratis prøvetime. Herefter opretter vi dig som medlem og du kan tilmelde dig holdet via vores booking system.
Er du allerede medlem i motionscentret, træner du blot på dit almindelige medlemskab.

Vi glæder os rigtig meget til at se dig og dit barn.

Med venlig hilsen
Lenette