Hold
Holdplan forår/sommer 2012.
Se
holdplan her.
Holdbeskrivelser:
Crossfit: En intens træningsform med fokus på
styrke- og konditionstræning. Gennem varieret sammensætning af
øvelser trænes hele kroppen både funktionelt og effektivt. Der
trænes bl.a. med frie vægte, kettlebells, medicinbolde og andet
funktionelt træningsudstyr.
Seniortræning: Kom i form og opnå smidighed,
styrke og balance i kroppen. Der trænes i motionscenteret og
cirkeltræning og afsluttes i varmtvandsbassinet.
Mave/Balle/Lår: Træning af kroppens muskler med
hovedvægt på mave, baller og lår. Der arbejdes med håndvægte,
elastikker, bodybar samt stepbænke, der typisk indgår i
opvarmningen i form af simple trinkombinationer. Teknik vil blive
grundigt forklaret i alle øvelser. Alle kan deltage.
Cirkeltræning: Konditionstræning i
cirkeltrænings område. Opnå styrke, kondition og smidighed gennem
varieret træning i forskellige stationer kombineret med step og
sjip. Meget alsidig træning - for alle aldersgrupper.
Stram op: Stram op er en time, som udfordrer
kroppens styrke og muskler. Der fokuseres på opstramning af hele
kroppen og arbejdes bl.a. med håndvægte, elastikker, bodybar samt
stepbænke, der typisk indgår i opvarmningen, i form af simple
trinkombinationer. Teknik vil blive grundigt forklaret i alle
øvelser. Alle kan deltage.
Bold: På denne time træner vi mave, balance og
koordination. Vi arbejder med den store bold i hele timen, og
arbejder primært med mave- og ryg muskulaturen. Vi varmer op på
bolden i 5-10 min., og derefter gennemgår vi forskellige
muskelgrupper. Alle kan deltage.
Cykling: Fuld gas i pedalerne.. Cykling er også
på programmet i Shape4you. Vi leger med pulsen, flytter grænser
hver gang og konditionen forbedres med garanti. Husk tilmelding,
der er rift om de 12 cykler.
Zumba: Latin inspireret aerobic, kalorie
forbrændende og med nem koreografi. Ryst røv, træn dit korset og
ha' det SJOVT! OBS: Speciel medlemskab for deltagelse til
Zumba.