Betingelser
Brugerbetingelser i shape4you
§1. Medlemskabet: Et medlemskab er personligt og kan ikke
benyttes af andre end medlemmet. For at kunne fastslå medlemmets
identitet opbevares et foto af medlemmet sammen med de øvrige
personoplysninger. Ændringer i persondato som f.eks. navn, adresse,
e-mail, telefonnummer, bank, kontonummer mv. skal straks meddeles
til shape4 you.
§2. Medlemskort: Der udleveres medlemskort.
§3. Varighed: BS-medlemskaber er løbende medlemskaber, der
fortsætter indtil de opsiges i henhold til §8. Kontant betalte
medlemskaber kan ikke opsiges, men ophører automatisk ved udløb af
den periode, der er betalt for. Det er ikke muligt, uanset årsag at
få refundering af forudbetalte kontante medlemskaber.
§4. Betaling: Ved oprettelse af et BS-medlemskab tilmeldes aftalen
BS, og der betales kontant for startgebyr og for perioden fra
oprettelsen til første betaling via PBS. Herefter bliver den
månedlige ydelse automatisk trukket fra medlemmets bankkonto i
begyndelsen af hver kalendermåned.
§5. For sen betaling: Betales den løbende ydelse ved et
BS-medlemskab ikke til den aftalte tid, udsendes et rykkerbrev til
medlemmet og desuden opkræves der et rykkergebyr efter gældende
takst (p.t. 100 kr.). Hvis medlemmet ikke betaler senest 10 dage
efter den angivne forfaldsdato, spærres medlemskortet, indtil
restancen er udlignet.
§6. Prisændringer: Prisændringer meddeles senest 2 mdr. før
prisændringerne træder i kraft.
§7. Oprettelse af BS-medlemskaber: Oprettelse af et BS-medlemskab
koster et gebyr på kr. 50,-
§8. Opsigelse af BS-medlemskaber: Opsigelse af BS aftale kan ske
til udgangen af en kalendermåned, med minimum 1 måneds varsel.
Kontant betalt medlemskaber købt for en periode, gælder til
udgangen af perioden og kan ikke refunderes.
Opsigelse af BS-medlemsskaber skal ske skriftlig via brev eller
mail.
§9. Umyndige medlemmer: Er en person under 18 år eller umyndig, kan
medlemskab kun opnås, hvis en værge tegner et medlemskab for
personen på værgens regning.
§10. Helbredstilstand og personskade: Al træning sker på eget
ansvar. Alle førstegangstrænende skal konsultere en instruktør
inden træningen påbegyndes. Et medlem er selv ansvarlig for at være
i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos
shape4you. Shape4you tager heller ikke ansvar for personskader på
et medlem som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger
eller mangelfulde handlinger.
§11. Ordensregler: Det til enhver tid gældende ordensreglement samt
anvisninger givet af Them Hallerne.